货值是什么意思

Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal f?lge. Du m? gerne ?ndre denne side efterh?nden som det bliver n?dvendigt, men v?r sikker p? at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, s? brug diskussionssiden.

Denne side i en n?ddeskal Konsensus er Wikipedias grundl?ggende model for redigering og beslutningstagning.

Veje til konsensus

百度 站在奥迪身边的和，或许还真没有底气迈出奥迪所走的这一步。

Konsensus er p? Wikipedia at brugerne via dialog finder frem til en konklusion, hvor ogs? de som i udgangspunktet er uenige, accepterer konklusionen som rigtig for Wikipediasamfundet.

Dette g?res gennem h?flig dialog, diskussion og forhandling, hvor m?let er at komme frem til almindelig eller bred enighed – konsensus – om hvordan vi skal tolke retningslinjer og principper som for eksempel neutralitet. N?r det ikke er muligt at n? konsensus direkte, kan man foretage uformelle sp?rgerunder eller bede flere om at deltage i diskussionen. Ordet konsensus kommer i ?vrigt fra det latinske ord consensus, der betyder overensstemmelse.

Konsensusprincippet

Konsensusprincippet kan kun fungere blandt bidragydere, som g?r deres bedste for at samarbejde for at beskrive de forskellige syn p? et emne s? n?jagtigt og pr?cist som muligt. At inds?tte en triviel oplysning i en artikel n?r flere andre har modsat sig dette, er et eksempel p? brud p? konsensus.

Det kan v?re vanskeligt at definere hvad der er en rimelig eller rationel indstilling. N?sten alle bidragydere mener at deres syn er rimeligt og rationelt begrundet; gode bidragydere er villige til at indr?mme at ogs? de som har det modsatte standpunkt, kan have en rimelig indstilling til emnet. Wikipedias konsensusprincip betyder at man ikke kan insistere p? de synspunkter man st?r alene med, men at man skal tage andres deltagelse i en positiv ?nd. Det hj?lper ikke at man insisterer p? at man f?lger objektivitetskravet i sine bidrag, hvis man samtidig driver partisk redigering og ikke vil kommunikere med andre.

Konsensus kan skifte. Hver konsensus kan blive til et nyt startpunkt. Enhver kan lave en redigering og starte processen igen, s? tit det er n?dvendigt.

Konsensus vs. andre mekanismer

Det antages at bidragydere, som arbejder for at opn? konsensus, g?r det med Wikipedias grundretningslinjer som basis, specielt neutralitet. Til tider kan en gruppe bidragydere gennem st?dighed, antal og organisering v?re i stand til at undertrykke ?vrige bidragyderes mening, og herigennem opbygge en bred st?tte for en subjektiv, ensidig, un?jagtig eller kr?nkende version af en artikel. Dette er ikke konsensus.

Den foretrukne m?de at h?ndtere dette p? er at inddrage flere i diskussionen ved at tage sagen op i et st?rre forum – for eksempel ved Landsbybr?nden – eller ved at kontakte brugere, som man ved kan v?re interesseret i at hj?lpe til med at l?se en konflikt. N?r flere bliver involveret, er det vanskeligere for en gruppe at undertrykke ?vrige brugere. Samtidig er der grund til at minde om, at hvis man alene st?r mod en gruppe bidragydere, kan det godt t?nkes, at man faktisk tager fejl eller i det mindste ikke har tilslutning for holdningen.

Konsensus vs. overv?ldende flertal

Specielt n?r der er mange synspunkter, som kommer frem i l?bet af en diskussion, kan det v?re vanskeligt at n? frem til konsensus, hvorfor der m? tyes til flertalsprincippet gennem afstemning, for at n? frem til en konklusion. Den brede enighed ses her repr?senteret ved et overv?ldende flertal. Hvor mange der skal til, for at et flertal er overv?ldende, afh?nger af den enkelte situation (f.eks. kompleksiteten af emnet og antallet af deltagere i diskussionen), men aldrig under 67% (²/₃) og helst over 75% (³/₄). S?fremt et s?dant flertal ikke kan n?s regnes sagen for ul?st og status quo (inden diskussionen begyndtes) opretholdes og man kan evt. begynde diskussionen forfra p? et senere tidspunkt.

Den forudg?ende diskussion er en s?rdeles vigtig del af processen, og ogs? under afstemninger er det muligt at begrunde sine stemmer. I nogle tilf?lde er det absolut n?dvendigt at begrunde det; n?r man stemmer om en artikel b?r slettes fordi den ikke h?rer hjemme p? Wikipedia giver det ikke mening bare at stemme for at beholde, man m? ogs? forklare hvorfor. S?danne begrundelser kan v?re afg?rende for diskussioner; selv om der er et klart flertal for en indstilling kan en enkelt kommentar belyse temaet p? en ny m?de, som g?r at man n?r en anden konklusion end det stemmetallene tilsiger.

Stem ikke om alt

Det ligger i en Wikipedias natur at man ikke ved s? meget om de bidragydere man samarbejder med. Der bliver hele tiden registreret nye brugere, og via et website eller e-mail kan man samle masser af mennesker til at stemme p? et alternativ, selv om de ikke i ?vrigt er interesseret i Wikipedia. Dette betyder at afstemninger ikke kan automatiseres; ethvert resultat m? valideres mod standarder fastlagt f?r afstemningen.

I nogle tilf?lde er der kun visse brugere som kan implementere afg?relsen. For eksempel skal man v?re administrator for at kunne slette en side, og bureaukrat for at give en person administrator- eller bureaukratrettigheder. Dette betyder at administratorer og bureaukrater f?r et specielt ansvar for at tolke afg?relser. Men deres prim?re rolle er at tjekke om proceduren er overholdt i forbindelse med afg?relsen, for eksempel ved at tjekke at der ikke er brugt sockpuppets og at det kun er brugere, der var registreret f?r afstemningens begyndelse, der stemmer. Alle kan deltage i denne proces, men i praksis bliver det ofte administratorerne som sidder med overblikket som er n?dvendigt for at kunne validere afstemningen. De kan s?ledes nemt f? en s?rlig, men egentlig u?nsket rolle.

Afstemninger betyder ogs? at den ene part vinder over den anden. Dette stemmer d?rligt overens med konsensusprincippet, hvor m?let er at alle bliver enige; i det mindste enige i at den ene eller anden afg?relse er et udtryk for det som er bedst for Wikipedia. Ved at starte en afstemning f?r det er absolut sidste udvej betyder at man fjerner muligheden for kompromisser, og skaber en minoritet som er misforn?jet med afg?relsen.

Det ligger ogs? i en wikis natur at den hele tiden ?ndres. Nye brugere og ny information kommer til, og det er derfor vigtigt at en tidligere afg?relse kan tages op til debat. Afstemninger opfattes let som bindende, men det m? v?re muligt at tage dem op p? ny under nye omst?ndigheder. Desuden vil en afg?relse som er n?et gennem konsensus ofte st? st?rkere, s?ledes at man slipper for at genoptage samme diskussion i tide og utide; selv om man m? v?re ?ben for at diskutere p? ny, er der ogs? brug for stabilitet og forudsigelighed. Det er ogs? lettere at f? nye brugere til at forst? tidligere afg?relser, hvis man kan vise til en grundig diskussion som ender i konsensus end hvis der blot er to-tre personer som udveksler meninger fulgt af en afstemning.

Ved at tage afg?relser gennem diskussioner minimerer eller fjerner man en del af de problemer som findes i forbindelse med afstemninger:

• Man f?r luftet flere synspunkter
• Afg?relsen har en begrundelse som er forst?elig, ikke bare to tal som st?r overfor hinanden
• Alle brugere er ligev?rdige i at n? konsensus
• Konsensus betyder at f? eller ingen sidder tilbage og f?ler sig tromlet

Afstemninger om artikler og retningslinjer

Der er bred konsensus p? Wikipedia om, at man ikke kan stemme om, hvorvidt en artikel er n?jagtig eller objektiv. Dette er ikke sp?rgsm?l, der kan afg?res gennem majoritetsafg?relser; der m? meningsudveksling og dokumentation til. Det samme princip g?lder for de fleste retningslinjer; man m? vide hvorfor det ene er bedre end det andet, og ikke bare hvor mange, som st?tter det ene eller andet alternativ.

I nogle tilf?lde er afstemninger den eneste m?de at l?se en uenighed. Dette b?r helst forbeholdes mindre afg?relser, og g?res som en sidste udvej efter at diskussionen er g?et i st?. Et alternativ til en afstemning er en formel sp?rgerunde, hvor man finder ud af hvor brugerne st?r i et sp?rgsm?l, men uden at dette er bindende.

For at en afstemning skal kunne siges at v?re forankret i konsensusprincippet, b?r man efterstr?be et solidt flertal for det ene eller det andet alternativ. Hvor stort flertal, der skal til, b?r defineres p? forh?nd.